Har du også en drøm om at anskaffe dig en lækker, ny bil? Nedenunder har vi samlet nogle gode tips til hvordan du kan få fingrene i den model, som du vil have, uden at pengepungen rammes for hårdt.
Brugt bil
Det er svært at slå lugten af ny bil, men nutildags findes der så mange gode brugtbilsforhandlere, at det næsten ikke kan svare sig ikke at dykke ned i deres mange gode tilbud. Brugtbilsmarkedet er ikke ligeså forudsigeligt, og sidder man lidt på lur kan der pludseligt være et kæmpe nedslag i prisen på lige netop den model som du ønsker at få fingrene i. En simpel måde at spare penge på, der dog kan kræve lidt eftersøgningsarbejde på nettet og rundt om i landet.
Delebil
Et af tidens hotteste trends, hvor flere slår sig sammen om en pulje af biler. Dette kan være en oplagt mulighed for dig, som kun anvender din bil et par gange om ugen. Typisk foregår det sådan at man betaler en kilometerpris, samtidigt med at man betaler et månedligt abonnement for at have mange forskellige bilmodeller til rådighed. En helt oplagt løsning for den som ikke er hverdagsbilist, men hvis behov for et køretøj kan opstår pludseligt.
Leasing
Er man vaks kan fordelene ved leasing være mange. Typisk leaser man en bil for en periode på 3 år, hvorefter aftalen forlænges og en ny bil leases. Er du typen der har styr over fremtiden og har et relativt fast kørselsforbrug, kan der være mange penge at spare på en leaset bil. Startbetalingen er mindre, der betales ikke fuld registreringsafgift og du behøver ikke bekymre dig om værditab. Du kan jo også overveje at slå to fluer med et smæk og benytte dig af brugtbilleasing.
Håndværkertilbuddet
Denne slags anskaffelse af bil er måske mest velkendt på Jylland. Her køber man en mere eller mindre faldefærdig bil og sætter den selv i stand. Har du forstand på biler, eller har du en svigerfar som kunne tænkes sig et projekt han kan gå og hygge sig med, så er der mulighed for at spare masser af penge ved et håndværkertilbud. Typisk kan det betale sig at købe veteranbiler eller lignende og derefter sætte dem i stand. Er du heldig kan du endda sælge bilen videre med fortjeneste.
Tænk smart
Når du står og skal ud og anskaffe dig en bil er det værd at gøre dig nogle overvejelser inden. Indkomst og arbejdssituation sætter nogle grænserne for hvad der helt realistisk kan svare sig, men kan også være udslagsgivende i forhold til hvor du kan spare flest penge ved et bilkøb. Københavneren der kun engang i mellem freelancer på Fyn kan med fordel benytte sig af en lille og smart delebil, mens en Mercedes E Klasse kan være en glimrende bil at lease som firmabil, til jobbet som du har siddet i de sidste mange år.