[ad_1]
I en verden hvor alle spil er sandkasser, kan man hurtigt blive træt af kedelige sidemissioner, triste omgivelser og gentagelse efter gentagelse af de samme simple gameplaymekanismer. Men sandkassen bliver altså bare lige en tand sjovere, når man får lov til, at tonse rundt i sandet i en fuldfed Jaguar, og når sandet helt erstattes af en imponerende velrealiseret udgave af Australiens legendariske kystlinje.
Det er forunderligt hvor sjovt Forza Horizon 3 egentlig er. Der er noget nærmest primitivt over spillets umiddelbare evne til at underholde og ofte tonsede jeg bare rundt i fede biler, indkasserede masser af penge og klarede sjove udfordringer – helt uden at tænke videre over hvorfor jeg egentlig spillede eller hvad mit mål var. Forza Horizon 3 er bare et umådelig velkonstrueret spil, der på mange måder gør for sandkasse-bilspil hvad The Witcher 3 gjorde for sandkasse-rollespil. De mange forskellige aktiviteter i Horizon 3 formår nemlig både at være dynamisk integreret i verden, samtidig med, at de hver især føles meningsfulde og fremmende for spillerens progression.
Det kan derfor også godt være en smule frustrerende at være på vej mod det næste store missionsmål, for på vejen at blive distraheret af et utal af spændende aktiviteter, men det er vist det, man kalder et luksusproblem. Horizon 3 formår i endnu højere grad end sine forgængere, at kombinere en række spændende løb med en velfungerende åben verden, der føles levende at køre rundt i. Progressionen er nu bygget op omkring en serie af festivaller, som man langsomt opgraderer og derved låser op for nye aktiviteter og løb i de forskellige regioner. Undervejs skal man hele tiden sørge for, at brande sig selv, så man stiger i popularitet og indflydelse og selvom det fremstår en smule usmageligt, fungerer systemet fint som supplement til den mere klassiske XP-progression.
[ad_2]
Source link
