close
Livsstil

Fra kvinderne til mændene – sådan skaber du det perfekte look!

dfs

Vi kender det alle sammen. Lørdag aften står i festlighedernes tegn, og efter en lang og trættende arbejdsuge venter byturen med gutterne langt om længe. Forventningerne til aftenen er store, eftersom denne begivenhed har været det store samtaleemne lige siden planlægningen fandt sted ved frokostbordet mandag formiddag. En aften med lækker mad og god vin venter forude, hvor højdepunktet selvfølgelig bliver byturen, der uundgåeligt vil finde sted efterfølgende.

Inden afgang mod aftenens første destination opstår kaos for de fleste mænd og kvinder. Hvad skal jeg tage på? Dette er desværre problemet, som globalt er kendt for at have magten til at ødelægge en aften for selv den mest festglade person. Hvilket outfit skal man vælge for at se cool ud både over for sine venner, men samtidig virke charmerende for det modsatte køn? Frygt dog ej, mand! – vi har talt med kvinderne og garanterer nu for, at du næste lørdag ikke kommer til at stå i denne fortvivlende situation, hvis blot du sørger for, at du er indehaver af disse 5 genstande!

1. Genstand – “Den stilfulde blazer”

Ifølge kvinderne er en mand i blazer noget af det mest sexede, der går rundt på denne jord, hvis altså blazeren er af ordentlig kvalitet! Sørg for at vælge en blazer med den rigtige pasform, og lad nu for guds skyld være med at købe den billige inde fra H&M. Kvinderne spotter med det samme en billig kopi, som tydeligt signalerer ligegyldighed over for din fremtræden. Vælg i stedet at investere i en blazer, som ikke går på kompromis med kvalitet og design.
Et eksempel på et mærke, der har topkvalitet på sine varer, er Tiger of Sweden. Her finder man blazere til en fornuftig pris, som i den grad afspejler sig i tøjet.

2. Genstand – “Den hvide tee”

“Langt undervurderet” er det hyppigste svar fra kvinderne, når de omtaler den hvide t-shirt, som langt flere mænd burde anvende hyppigere, hvis det stod til dem. Den hvide tee fungerer fantastisk sammen med næsten hvilket som helst par bukser. Tilsæt blot et par sorte slim cowboybukser og der er garanteret opmærksomhed fra damerne! Det er nemlig ikke blot afslappet og afspejler selvsikkerhed, det er også stilfuldt på den fede på! Men husk for guds skyld at udelade V-halsen, det er en fejl, som alt for mange mænd begår!
Kvindernes dom på den hvide tee er altså: Hav mindst 3 i din garderobe!!
Fra Filippa K finder du flere eksempler på den perfekte hvide t-shirt!

3. Genstand – “Chino-bukserne”

Apropos bukser, som passer godt til den hvide tee, så har vi her endnu et eksempel, som simpelthen bare er et must i alle mandlige garderober. Chino-buksen er langt om længe kommet på mode, både i dagligdagen, men ikke mindst i bylivet! De hører uundgåeligt sammen med den hvide t-shirt, men hvis du er typen, der synes looket bliver for casual og kedeligt, så er det blot at tilføje en skjorte og dit outfit er nu festklart! Kvinderne om Chino-bukserne: “Bonussen ved bukserne er, at din numse bliver 10 gange bedre. Så anskaf dig et par, hvis du ikke allerede er i besiddelse af dem!”
Chino-bukserne kan findes i stort set alle fysiske- og internetbutikker.

4. Genstand – “Brogue shoes”

Selvom du har styr på bukser, t-shirt og blazer, kan du stadig formå at fejle i helheden. Ifølge kvinderne er hemmeligheden bag et succesfuldt outfit nemlig skoene! Brogue skoene er fantastiske, da de kan tilsættes det afslappede og stilrene outfit og samtidig fungere til et klassisk jakkesæt.
Et bud på den perfekte Brogue sko giver Pull and Bear: http://www.pullandbear.com/gb/en/man/shoes/shoes/brogue-shoes-c669507p100423097.html#040

5. Genstand – “Accessories”

For at sætte prikken over i’et skal du altid have et ur klar i baghånden. Den sidste detalje er ikke uden betydning, da et ur har evnen til at tilføre klasse til dit outfit. Daniel Wellington giver et godt bud på et ur, der kan bruges både til hverdag og til fest. Et simpelt ur med læderrem, hvor det er ganske valgfrit om remmen er brun eller sort, kan redde ethvert outfit og er ifølge kvinderne et must, hvis du vil tilsætte en ekstra detalje til det mesterværk, som nu er dit outfit, hvis du har fulgt de sidste fem råd.